Lærke Emilie er en uafhængig soloartist opvokset i Vejle og bosat i København. Hun har sit eget pladeselskab, skriver sine egne sange, og laver sine egne artworks og visuals. I 2016 vandt hun DR’s Karrierekanonen og har siden tilføjet mere end 15 sange til sit bagkatalog. Lærke Emilie skriver ærlige dansksprogede ørehængere med inspiration fra hiphop, house og R&B-scenen. Hun er bedst kendt for sine tre singler Gør Det Med Mig, Trailer og Vægge Af Guld, der alle har ligget i rotation på P3, og blev med sin seneste single Sirener bl.a. fremhævet af både Politiken, P3 og P4. Om sin musik siger Lærke Emilie selv: “Mine sanges største funktion er at tale til dem, der ligesom mig finder livet svært at navigere i. Jeg vil fortælle dem (og mig selv), at man ikke nødvendigvis taber noget, bare fordi man føler sig fortabt fra tid til anden. Til mine koncerter, må der råbes, danses, grædes og krammes.” Hør Lærke Emilies seneste udgivelser her: halv bevidsthed, helt menneske, Sirener, Gem Det Til Senere Lærke Emilie har bl.a. optrådt live på Smukfest (P3 teltet), Spot Festival (Radar), Trailerpark Festival, Distortion og Musikhuzet Bornholm.
Udfyld formularen for at booke denne kunstner, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.